Hvor kommer druerne fra?

Blå druer:

  • Barbera er en mørkeblå druesort, der findes i flere italienske vinregioner, så som Piemonte, Emilia-Romagna, Puglia, Campania samt på Sicilien og Sardinien. Ved begyndelsen af ​​det 21. århundrede er det Italiens tredje mest almindeligt plantede rødvinsdrue efter Sangiovese og Montepulciano. Barbera-druer bruges både i blandingsvine og som enkeltdruevine - sidstnævnte bliver stadig mere almindelige.
     
  • Bobal er en blåsort druesort, der oprindeligt er hjemmehørende i Utiel-Requena i det sydøstlige Spanien. Det er en af ​​Spaniens mest plantede druesorter efter Tempranillo og den grønne drue Airen. Bobal-druen har længe været brugt i mindre mængder i blandingsvine med mere glamourøse druesorter. Nu er flere og flere producenter imidlertid begyndt at producere vine på 100 % Bobal, hvilket giver tætte mørke og kraftige vine med karakterer af chokolade og tørrede bær.
     
  • Cabernet Sauvignon er den mest berømte af alle rødvinsdruer. Druen er en naturlig krydsning af Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Cabernet Sauvignons DNA blev først profileret så sent som i 1997. Cabernet Sauvignon har en karakteristisk duft og smag af solbær. Dens drueskind er tykt, og har derfor meget tannin. Det er med til at skabe rygrad og struktur i vinen. Det tykke drueskind betyder også, at druerne kræver sol og varme over længere tid for at modnes og gøre dem søde. I Bordeaux giver Cabernet Sauvignon-druen elegante, tørre og stringente vine med stort lagringspotentiale.
     
  • Carignan/Carinyena er verdens næstmest plantede druesort. Den stammer fra Cariñena i Aragón, Nordspanien. Denne drue er rig på såvel farve som garvesyre, desuden føles det som om munden trækker sig sammen, når man smager den. Druen har duftnoter af hindbær, ribs, blåbær, solbær, svesker, grannåle, chokolade og røg.
     
  • Carmenère er i dag Chiles signaturdrue. Før i tiden blev den forvekslet med Merlot-druen, hvilket helt op i 1970-erne gjorde, at Merlot vin fra Chile enten var overmoden eller meget frisk og spids i smagen. Merlot moder tidligt og Camenére sent, så når markerne var blandet med begge druesorter, måtte man tage et valg m.h.t. høsttidspunkt. Høstede man, når Merlot var moden, fik man umodne Camenére- druer med, og høstede man sent, fik man overmodne Merlot-druer med. I dag er der ingen sammenblanding mellem de to druesorter, selvom de ligner hinanden til forveksling.
     
  • Corvina er rygraden i de populære norditalienske vine Ripasso og Amarone samt dessertvinen Reciotto. Alle disse tre vine produceres på en blanding af Corvina, Rondinella og Molinara – typisk i forholdet 70 - 20 - 10. Corvina-druen har fået sit navn efter fuglen kragen, som elsker disse druer. Den hedder på italiensk ”corvo”.
     
  • Garnacha/Grenache /Garnatxa (Catalansk) er verdens mest plantede røde druesort. Den stammer fra Spanien, hvor den navnligt anvendes i områderne Rioja og Navarra. Denne drue giver vine med forholdsvin høj alkoholprocent, medium tanninindhold og god fylde. Den er kendt for at give fyldige, frugtrige og sødmefulde vine med vekslende grader af garvesyre.
     
  • Malbec er en blåsort drues hjemmehørende i det sydvestlige Frankrig, nærmere bestemt i Cahors hvor den er kendt under navnet Cot. Malbec-druen ynder sol og varme, hvilket den får til fulde i vinmarkerne op mod Andesbjergene i provinsen Mendoza i Argentina. Derfor er druen også i dag kendt som Argentinas signaturdrue. Den solmodne Malbec dufter af blommer og mørke bær, og smagen er utrolig frugtrig, saftig, fyldig og silkeblød med krydrede noter i den ofte lange eftersmag.
     
  • Malvasía eller Sort Malvasia er det mørke medlem af den store Malvasia-familie. Det er en aromatisk tyndskindet druesort, der kan bruges til tørre, mousserende og søde vine såvel som passito- og rosé-vine. Dens saft varierer i farve fra lys til en dyb rubinrød, og producerer vine, der er lette, og har en mellemlang fylde med smag af kirsebær og blommer.
     
  • Merlot har fået sit navn efter solsorten. ”Merle” på fransk betyder solsort, og netop denne fugl er utrolig glad for de meget mørke blåsorte druer. I Bordeaux er det lokale navn for solsort ”merlau”.

    Det er også her, druen først er nævnt i officielle notater fra 1784. Merlot-druen modner tidligt, og giver et forholdsvist godt udbytte. Den giver bløde og imødekommende vine, hvilket gør den populær blandt særligt nye vindrikkere. I duften anes oftest brombær, blåbær og solbær, ligesom lakrids-, kaffe- og trøffelaromaer kan opleves i de dyrere Merlot-vine.
     
  • Monastrell er et synonym for Mourvèdre, og druesorten har sin oprindelse i Spanien. Den kaldes Mataro i Australien og Californien. Druen har sort tykt skind, og den har været populær omkring det vestlige Middelhav i århundreder. Men i dag dyrkes den navnligt på den iberiske halvø, i det sydlige Frankrig, Californien og det sydlige Australien. Monastrell kan lide et varmt og tørt klima, og har små druer med tykt skind – ideel til fremstilling af vine med intens farve og høje tanninniveauer.
     
  • Montepulciano er en blå druesort, der dyrkes bredt i det centrale Italien, især i regionerne  i det østlige Abruzzo, Marche og Molise. Druesorten er opkaldt efter den toscanske by Montepulciano i Sienaprovinsen, men druen bliver forvirrende nok ikke anvendt i de berømte vine, der produceres her under navnet ”Vino Nobile di Montepulciano”. Her anvendes Sangiovese-druen. Montepulcianovinene er værdsat for deres bløde smag, stærke farve og blide tanniner. Vinen drikkes ung og sammen med mad.
     
  • Mourvèdre er et synonym for Monestrell, som den kaldes i Spanien. Det er også her, den har sin oprindelse. Den kaldes Mataro i Australien og Californien. Druen har sort tykt skind, og den har været populær omkring det vestlige Middelhav i århundreder. Men i dag dyrkes den navnligt på den iberiske halvø, det sydlige Frankrig, Californien og det sydlige Australien. Mourvédre kan lide et varmt og tørt klima, og har små druer med tykt skind – ideel til at producere vine med intens farve og høje tanninniveauer.
     
  • Nebbiolo er druesorten bag de bedste kvalitetsrødevine fra Piemonte i det nordvestlige Italien. Det er herfra Barolo og Barbaresco kommer. Nebbiolo-vine er kendetegnet ved deres kraftige tanniner, høje syreindhold og karakteristiske duft - ofte beskrevet som "tjære og roser". En mindre åbenbar egenskab, der kun er synlig over tid, er deres tendens til at miste farve. Allerede få år efter aftapning begynder de fleste Nebbiolo-vine at falme fra dyb, violetrød​​til en smuk teglfarve.
     
  • Nero d´Avola kendes også under navnet Calabrese. Den er den vigtigste og mest plantede rødvinsdrue på Sicilien. Store mængder Nero d'Avola produceres hvert år på øen og er blevet det i århundreder. Den mørkskindede drue er af stor historisk betydning for Sicilien, og tager sit nuværende navn fra byen Avola på øens sydøstkyst. Området var et udgangspunkt for både handel og folkevandringer i middelalderen, og Nero d'Avola blev ofte tidligere anvendt til at tilføje farve og krop til mindre vine på det italienske fastland.
     
  • Petit Verdot er en rødvinsdrue, hvis små, tyksindede druer er værdsat for deres farvedybde. Traditionelt har sorten spillet en lille rolle i de klassiske blandinger i Bordeaux, men Petit Verdot-vine ses nu i mange regioner i Sydeuropa, Amerika og Australien. På grund af sit høje indhold af farvestoffet anthocyanin i druernes tykke skind, har Petit Verdot-vine tendens til at have en tæt, mørkeviolet farve. De har også høje tanninniveauer takket være de små bær, hvilket giver meget kraftfulde og robuste vine.
     
  • Pinot Noir er den røde drue, som er rygraden i al rød Bourgognevin. Druens umiddelbare charme har nu medført, at Pinot Noir har bredt sig til hele vinverdenen. Fra det nordlige Tyskland, hvor den kaldes Spätburgunder, over det nordlige Italien til Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand, Californien og Oregon. Druen er blandt de vanskeligste af få et godt resultat ud af, derfor er det typisk også her, de bedste vinproducenter kan skille sig ud og vise deres formåen.
     
  • Primitivo er i dag Pugliens (hælen i syditalien) signaturdrue. Den er genetisk identisk med druen Zinfandel, der i dag er kendt som Californiens signaturdrue. Primitivo stammer fra kroatiske Dalmatien. Primitivo er en produktiv druesort, der modner relativt tidligt dog meget afhængigt af klimaet og jordbundsforholdene. Alkoholniveauet er ofte højt mens syre- og tanninniveauet er lavt.
     
  • Sangiovese er den vigtigste drue i Italien, og dyrkes på ca. 71.000 hektar. Druenavnet er hentet fra latin, sangius jovis - Jupiters blod. En stærk allround-drue. Den er behagelig i ydmyge IGT-vine såvel som i de traditionelle DOCG-vine som Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
     
  • Syrah findes overalt i vinverdenen i dag. Den har en intens farve og smag. Der er to smagstyper eller stilarter af Syrah: Der er Syrah fra det nordlige Rhôneområde i Frankrig og Shiraz fra Australien. I Rhône er smagen mineralsk og krydret med sort peber, mens den australske Shiraz er sødere, mere fyldig og har mere frugtsmag. Smager man de to typer op mod hinanden, er det svært at tro, at det er samme drue. Hvor den oversøiske variant næsten kan virke for sød og fed, kan den i Rhône virke voldsomt tør og animalsk. Det er klimaet, der afgør, om vinen hælder til den sødladne eller den mineralske side.
     
  • Shiraz findes overalt i vinverdenen i dag. Den har en intens farve og smag. Der er to smagstyper eller stilarter af Syrah: Der er Syrah fra det nordlige Rhôneområde i Frankrig og Shiraz fra Australien. I Rhône er smagen mineralsk og krydret med sort peber, mens den australske Shiraz er sødere, mere fyldig og har mere frugtsmag. Smager man de to typer op mod hinanden, er det svært at tro, at det er samme drue. Hvor den oversøiske variant næsten kan virke for sød og fed, kan den i Rhône virke voldsomt tør og animalsk. Det er klimaet, der afgør, om vinen hælder til den sødladne eller den mineralske side.
     
  • Tempranillo er Spaniens mest prestigefyldte druesort, der danner grundlaget for vine så berømte som Rioja og Ribero del Duero. Dens prestige er i de senere år blevet matchet af dets popularitet, og beplantninger bliver mere og mere almindelige i både Spanien og oversøisk i lande som Australien, Argentina og USA.
     
  • Zinfandel er i dag Californiens signaturdrue. Den er genetisk identisk med den drue, som i SydiItalien kaldes Primitivo. Den er en produktiv druesort, der modner relativt tidligt dog meget afhængigt af klimaet og jordbundsforholdene. Alkoholniveauet er ofte højt mens syre og tanninniveauet er lavt.
     

Grønne druer:

  • Aligoté er den 3. mest plantede drue i Bourgogne. Vine produceret på Aligoté-druen er generelt tørre i stil, og har noter af blomster og urter, der naturligt forstærkes af druens høje syreniveau. Aligoté er i slægt med den mere prestigefyldte Chardonnay-drue. DNA-analyser har påvist, at begge druer stammer fra den bredere Pinot-familie.
     
  • Chardonnay er - bortset fra at være eneste tilladte drue til Chablis i Bourgogne – verdens mest populære hvidvinsdrue, og er også en af ​​de mest plantede. Nøglen til sortens succes er dens fleksibilitet; den reagerer godt på en bred vifte af terroirs og vinfremstillingsmetoder, hvilket giver en stor palet af drikkevenlige hvidvine.
     
  • Chenin Blanc er en alsidig hvidvinsdruesort, der er blevet dyrket i Frankrig i næsten 1300 år. Den er oftest forbundet med Frankrigs Loire-dal, og druens høje syreindhold betyder, at den kan vinificeres i en række forskellige vintyper så som søde botrytis-ramte dessertvine, lette, honningfyldte mousserende vine og fyldige hvide vine. Smagsmæssigt ligger hvidvine produceret på Chenin Blanc ofte mellem Sauvignon Blanc og Chardonnay, hvorfor man ofte vil kunne dufte en snert af hyldeblomst fra disse vine.
     
  • Gewürztraminer er en druesort med lyserødt skind. På denne drue produceres nogle af verdens mest karakteristiske aromatiske vine. Dens parfumerede stil er polariserende; fans elsker dens intense blomsterduft og sødmefylde krydrede smag, mens modstandere beklager dens lave syreindhold og mangel på finesse og delikate smagsnoter.

    Selvom Gewürztraminer kun dækker under en femtedel af vinområdet Alsace, er det alligevel herfra vi kender denne ikoniske drue, og herfra vi får nogle af de absolut bedste vine på denne drue.
     
  • Grillo er absolut Siciliens hvide signaturdrue. Den er også berømt for sin rolle i øens særlige Marsala-vine. Den er stadig bredt dyrket på Sicilien, på trods af Marsala-vinenes drastisk faldende popularitet. Grillo-vine er friske og lyse med en nøddefyldt, frugtrig smag, der inkluderer citron og æble.
     
  • Grüner Veltliner er Østrigs absolutte signaturdrue og landets mest dyrkede vindrue. Da Østrig kæmpede sig tilbage til stjernerne på det internationale vinmarked, har sprød, krydret Grüner Veltliner været dets flagskibsvin. De fineste østrigske Grüner Veltliner-vine  kommer fra vinmarker over Donau-floden i Wachau, Kremstal og Kamptal. Klassiske Grüner Veltliner-vine har citrusaromaer fra citronskal og grapefrugt, suppleret med stenfrugt og friske vegetabilske noter samt et karakteristisk hint af hvid peber.
     
  • Pinot Blanc er en alsidig hvidvinsdruesort, eller mere præcist en hvid Pinot-mutation, der deler sit genetiske fingeraftryk med Pinot Noir, Pinot Gris etc. Den anvendes oftest til produktion af stille, mousserende og søde dessertvine. Selvom det ikke er det mest glamourøse medlem af Pinot-familien, har sorten bevist sit værd i forskellige europæiske vinregioner herunder Alsace i det nordøstlige Frankrig, Alto Adige-regionen i Italien og i dele af Tyskland og Østrig.
     
  • Pinot Gris er navnet på druen i henholdsvis Frankrig, Italien og Tyskland/Østrig. I Frankrig er druen særligt kendt fra Alsace. I Italien er Pinot Grigio et ikon for norditaliensk hvidvine især i Veneto. Vinen er yderst tilgængelig, sprød og forfriskende. Den har genvundet stor popularitet i det 21. århundrede.
     
  • Riesling med sin karakteristiske duft af petroleum kan meget vel være verdens fineste hvidvinsdruesort, hvis man spørger topvinskribenter. Selvom den nu dyrkes i mange nye regioner i verden, er Rieslings åndelige hjem det vestlige Tyskland på stejle skiferforløb med udsigt over floderne Rhinen og Mosel.
     
  • Weissburgunder er en alsidig hvidvinsdruesort, eller mere præcist en hvid Pinot-mutation, der deler sit genetiske fingeraftryk med Pinot Noir, Pinot Gris etc. Den anvendes oftest til produktion af stille, mousserende og søde dessertvine. Selvom det ikke er det mest glamourøse medlem af Pinot-familien, har sorten bevist sit værd i forskellige europæiske vinregioner herunder Alsace i det nordøstlige Frankrig, Alto Adige-regionen i Italien og i dele af Tyskland og Østrig.
     
  • Sauvignon Blanc med sin karakteristiske duft af hyldeblomster er kendt fra det vestlige Frankrig. Den har nu med succes bredt sig til stort set alle vinregioner over hele verden. I slutningen af ​​det 20. århundrede fik en ny region ry som en af​​verdens store Sauvignon Blanc-regioner - Marlborough på den nordlige spids af New Zealands Sydø. Ligesom duften er smagen også let genkendelig. For Sauvignon Blanc tager bogstaveligt mundvandet fra én, og det føles lidt som at bide i et friskt grønt æble, når man får vinen i munden. Men det ændrer sig, og en frisk og liflig eftersmag med mineralitet gør denne vin til noget ganske særligt.
     
  • Sémillon er en af ​​vinverdenens glemte helte. Druen danner basis for Frankrigs mest berømte og højt skattede søde vine – Sauternes. Derudover produceres nogle af de største tørre hvide vine i Australien, specifikt dem fra Hunter Valley, på denne drue. På trods af dette er druen ikke særlig kendt. Den kan have en ubehagelig bitter smag, når den er ung eller har fået for lidt sol, mens den omvendt smager som honning og hasselnødder under de rette betingelser.
     
  • Sylvaner er kendetegnet ved næsten ikke at smage af noget! Alligevel smager den af alt fra grønne bitre æbler til røg og jord - meget diskrete toner heraf. Silvaner er meget udbredt i Alsace, Tyskland og i Italiens nordligste områder. Så skal det være en diskret, let og lys hvidvin, kan en Silvaner være et godt bud.
     
  • Silvaner er kendetegnet ved næsten ikke at smage af noget! Alligevel smager den af alt fra grønne bitre æbler til røg og jord - meget diskrete toner heraf. Silvaner er meget udbredt i Alsace, Tyskland og i Italiens nordligste områder. Så skal det være en diskret, let og lys hvidvin, kan en Silvaner være et godt bud.
     
  • Viognier er en hvidvinsdrue, som er mest kendt for at producere strukturelle, aromatiske vine med udtalt stenfrugtsmag som abrikos. I duften kan Viognier-vine også være meget urtede med aromaer af kamille, lavendel, timian og endda et strejf af fyr. I gamle og sødere vine blødgøres denne urteprofil af honningagtige noter. I slutningen af ​​1960'erne var der kun 14 hektar Viognier vinstokke tilbage i verden. Disse var placeret i de franske vinområder Condrieu og Château-Grillet.