2022 Secret Sauvignon Blanc Casablanca Viu Manent
Forfriskende Sauvignon Blanc! Få druer får mundvandet til at løbe som Sauvignon Blanc - druen der giver pivfriske, sprøde, elegante og aromatiske hvidvine. Chilensk hvidvin er måske ikke synonym med druen, men Chile har faktisk etableret sig som et af verdens knudepunkter for Sauvignon Blanc. Med select-serien stiller Viu Manent skarpt på nogle af de druer, som Chile excellerer i og laver en række hvidvine og rødvine med fokus på druernes variatale karakter.
Viu Manent har udvalgt druer fra marker i Las Dichas-sektoren i Casablanca - et epicenter for chilensk Sauvignon Blanc. De vinificerer med druens variatale karakter for øje. Druerne sorteres nøje, afstilkes, presses og gennemgår alkoholisk gæring. Alt foregår under lave temperaturer for at bevare Sauvignon Blancs friske og aromatiske profil. Efter gæringen lagrer vinen 9 måneder 'sur-lie' (på bærmen) på ståltank for at øge vinens kompleksitet.
Vinen har et ungdommeligt grøngult skær, intense aromaer af citrusfrugt og tomatstilk og et salt mineralitet i smagen, der tager en under armene til Stillehavet nær markerne i Casablanca.
Viu Manent blev grundlagt i 1935 midt i de bedste marker i Colchagua Valley. Viu Manent er Chiles mest vindende vingård, og kendt for deres høje kvalitet. Vingården råder over Sydamerikas ældste Malbec-vinstokke, udplantet helt tilbage i 1800-tallet, hvilket fremkalder ædle og komplekse egenskaber i vinene. I dag har vingården et tæt samarbejde med den amerikanske 100P winemaker Paul Hobbs, og rangerer blandt Top 50 i World’s Best Vineyards.